ASPECT4 Event and Exception Manager

Flere og flere af virksomhedens forretningsprocesser er koblet uløseligt sammen med it-anvendelse. Det stiller store krav til driftsafvikling og en række forskellige elementer i det, der opleves som "oppetid".

I forbindelse med ASPECT4 Business Connector lancerer EG et koncept for dirigering af meddelelser og opgaver frem til rette vedkommende – uanset om han/hun er "on location" eller ej.

Modtagerne kan frit vælge e-mail eller SMS beskeder (eller ingen beskeder) i forhold til en centralt administreret vagtplan.

Virksomhederne får mulighed for at tilrettelægge en "push-strategi" som supplement til traditionelle tilgange, hvor brugerne selv orienterer sig og trækker informationerne frem.

Ved hjælp af svarmeddelelser kan simple operationer i ASPECT4 eller servere endvidere foretages – hvorend brugeren måtte befinde sig.